Psykologgruppen - Behandlingsområder

Lavt selvværd
Humørsvingninger / Tristhed
Depression
Stress
Personlig udvikling
Alvorlig/livstruende sygdom
Sorg
Krise
Angst
Rådgivning og coaching
Relations- og parterapi

Sorg

Sorgens følelser er mangfoldige og kan ud over savnet både indeholde vrede, frustration og til tider lettelse - følelser, man kan synes er upassende og derfor er ekstra svære at dele med de nærmeste.

Vi reagerer alle forskelligt, når vi har mistet og sørger. Det betyder, at der ikke er en rigtig eller forkert måde at håndtere sin sorg på. Hverken når det gælder, hvem man har mistet, varigheden eller intensiteten af sorgen.

Det kan til tider være svært at lade sorgen udfolde sig i det nærmeste netværk. Det kan der være mange årsager til. Nogle gange kan de nærmeste ikke rumme eller forstå sorgen og savnet, og man kan føle sig meget alene med tabet. Andre gange kan det være svært at dele de blandede følelser omkring et dødsfald med de nærmeste.

Savnet og sorgen tager til i perioder. Nogle dage er sværere end andre, og typisk er tiden op til helligdage, afdødes fødselsdag og dødsdag præget af savnet.

Der kan være en god støtte at hente i samtaler med en psykolog eller gennem deltagelse i en gruppe med andre, der har mistet.

Se også artiklen Unge i sorg af Charlotte Norby og Ask Elklit

Tel.: 20 21 77 51
e-mail: charlotte@norby.cc